Bedstefars erindringer

Min morfar, bedstefar som jeg kaldte ham, nedskrev i 1940-erne sine erindringer fra barndommen og om tiden frem til han stoppede som aktiv landmand 1940. Desuden skrev han lidt om sin nærmeste familie. Min mor afskrev senere disse erindringer og tilføjede oplysninger om efterslægten.

Min bedstefar = morfar
Jeppe Laugesen Jepsen (1874-1952)
Jeg læste som ung disse erindringer. Men først da jeg genlæste dem efter min pension fik jeg interesse for at finde tilbage i anerne. Omkring år 2001 fortalte en gymnasielærer fra Nørresundby gymnasium, at vi havde fælles aner på min fars side i Nordsalling og Thy. Dette satte mig i gang med at finde flere aner og tjekke oplysninger i de forærede.